I eftersommeren 2002 mødte jeg Birgit Elisabeth Friis Emdal fra det spirituelle vækstcenter Stjernen. Og jeg begyndte at komme i hendes center til forskellige arrangementer, bl.a. kanalisering og foredrag om åndelige emner.Her fandt jeg svar på mange af mine eksistentielle spørgsmål, ikke mindst gennem Birgits kanaliseringer af budskaber fra de opstegne Mestre - som jeg ellers ikke tidligere havde hørt særlig meget om. Jeg vidste bl.a. ikke at Jesus og Maria også hører til de opstegne Mestre.En helt ny verden åbnede sig for mig. Den gav mening og var ikke til at afvise. Jeg oplevede et lys og en hjerteenergi der virkede spontant og mirakuløst healende, og meget bevægende. Og jeg mærkede selv en tiltagende forbindelse eller kontakt til en højere energi, mine egne åndelige vejledere eller guider.Så i løbet af vinteren deltog jeg i Stjernens kursus i kanalisering. Det var en fantastisk spirituel oplevelse der langt oversteg mine forestillinger eller forventninger. Det blev et vendepunkt og et kvantespring for mig. Nu er der ikke længere nogen tvivl i mit sind!..........den åndelige verden findes. Der er en højere mening med vores liv her på jorden. Vi er alle forbundet med hinanden og med al eksistens!Det foreløbig mest håndgribelige resultat af dette kursus i kanalisering er at jeg er begyndt at male billeder igen. Indtil for 12 år siden tegnede og malede jeg meget. Jeg havde pauser ind imellem på måneder eller halve år; men for 12 år siden gik jeg i stå af forskellige årsager. Jeg fik travlt med andre ting bl.a. astrologistudiet, så maleriet blev lagt på hylden for en tid. Men efterhånden som årene gik regnede jeg vist ikke rigtigt med at jeg ville tage det op igen.De billeder jeg maler nu er inspireret af visioner jeg har fået under kanaliseringer, ved meditationer eller gennem spontan inspiration. Faktisk har jeg en oplevelse af at billederne mere eller mindre "maler sig selv", og motiverne er under alle omstændigheder spirituelle og indeholder flere symboler af den ene eller anden art. Jeg har et motiv og en skitse som udgangspunkt, men billedet ændrer sig, og der kommer symboler ogDet ser ud til at skulle blive foreløbig en serie på 12 billeder. Efterhånden som billederne bliver malet vil jeg lægge dem ind på mit galleri på Astrospirit.Tove Mehta 18-05-03